[Date Prev][Date Next] [Thread Prev][Thread Next] [Date Index] [Thread Index]

Fanget i DNS



Hej alle

Hvordan løser I problemer med reverse DNS?

Jeg har min debian mailserver på min fibia-internet-opkobling. De vil så have 49 kr/md for fast ip, hvilket jeg synes er uacceptabelt dyrt. (Og jeg tvivler på at de alligevel gider give mig reverse dns.) Jeg har derfor ikke reverse dns på min server, hvilket har givet problemer når jeg sender til gmail-konti.

Jeg har bl.a. af denne grund prøvet at flytte min mailserver til en VPS, men det har vist ikke at være let så endda. Mange VPS-udbydere har enten lukket for port 25 eller for reverse dns, og når man beder om åbning, får man tågede svar om at det vil de måske nok hvis ... bla bla. (F.eks. Hetzner og Kamatera). Og det kan jeg jo ikke rigtig bruge til noget. (Jeg ved selvfølgelig godt at de prøver at beskytte sig mod spammere og andre skumle typer.)

Så fandt jeg en liste over servere med åben port 25 (https://j-insights.com/list-of-vps-providers-with-port-25-open/). Og mit valg blev hostwinds.com. Og ganske rigtigt, der er åben port 25, og man kan opsætte PTR. MEN ... da jeg skulle skifte DNS server via dk-hostmaster, fik jeg beskeden:

Navneserveren er ikke registreret hos DK Hostmaster

Skal jeg nu til at gå alle 25 servere igennem for at finde ud af hvilke Dk-Hostmaster har registreret hvis overhovedet nogen af dem?

Er der nogen af Jer der har nogle løsninger?

Bedste hilsener

Flemming

PS: I et anfald af optimisme skrev jeg lige til dk-hostmaster:

"Jeg har en VPS hos hostwinds.com. De har primær navnerserver:

mdns3.hostwindsdns.com

Men når jeg forsøger at skifte navneserver for rødblog.dk til at skifte til hostwinds ser, meddeler I: Navneserveren er ikke registreret hos DK Hostmaster.

Kan der ikke blive lavet om på det selvom det er em amerikansk server? Problemet eksisterer ikke når der er tale om det tyske firma hetzner.com."



Reply to: