[Date Prev][Date Next] [Thread Prev][Thread Next] [Date Index] [Thread Index]

[Debian] Status pakkebeskrivelser



I Sid er vi nu oppe på 5.766 aktive pakkeoversættelser (cirka 991 ekstra oversættelser siden den 23. august). Required, Important, Standard og Popcon500 er alle på 100 %. PopconRank er på 91 % (fra 88 %). Der er snak om at lave nogle andre delmålsætninger for oversættelsesholdene, efterhånden som arbejdet med at kode grænsefladen om går i gang.

Der er i alt 33.812 aktive pakkebeskrivelser, så der er stadig masser af arbejde, hvis der er flere der ønsker at være med. Der er stadig lang tid til den næste Debianudgivelse. Arbejdet foregår her http://ddtp.debian.net/ddtss/index.cgi/da.

Man går i gang ved at vælge en af pakkerne under Pending translation. Eller stille sig i indtastningsfeltet under Fetch specific description og trykke retur (så henter robotten den næste prioriterede oversættelse). Man oversætter og trykker Submit, så lægges oversættelsen klar til korrekturlæsning. P.t. har vi høj aktivitet, så tilbagemelding kan forventes hurtigt (inden for 48 timer).

Såfremt der er ønsker om specifikke programmer, så sig til, så kan vi prioritere dem lidt op.

Er gået i gang med de pakkebeskrivelser der starter med xfce4 og en del KDE-beskrivelser er nu også oversat og bør være med i næste eksport til Ubuntu. Efter den indlæsning prøver jeg nok at kigge på de prioriterede pakker for main i Nightmonkey. Det virker som et lidt bedre prioriteringsmål end PopconRank (der har lidt for mange lib*-pakker med).

mvh
Joe


Reply to: