[Date Prev][Date Next] [Thread Prev][Thread Next] [Date Index] [Thread Index]

Re: Installation af Debian - kan man det?



Claus Nielsen skrev:

> Men at installere Debian - i guder....

Mystisk.  Det er min erfaring at det altid går glat at
installere et grundsystem.

> Det var ikke nogen succes - den gik i gang med at
> installere basissystemet, men gik så ned, med en besked om
> at der kunne findes yderligere oplysninger i
> /target/var/log/de...(et-eller-andet-som-jeg-har-glemt).log,
> og der lå da også ganske rigtigt en meget - meget - meget
> lang log. Den sagde mig ikke så meget, bortset fra at der
> havde været fejl under installationen af 4 pakker (exim,
> at og et par stykker mere) pga. ikke-opfyldte
> afhængigheder.

Havde du valgt at installere "stable", "testing" eller
"unstable"?  Hvis du har valgt andet end "stable" er det
ikke underligt at du har kunnet rende ind i problemer.

> Da førnævnte log sagde at der var 4 pakker der ikke kunne
> installeres bestemte jeg mig for at prøve at installere
> dem (samt de 2 som krævedes for at få lov til at
> installere dem), i håb om at installationsprogrammet så
> vil køre videre.

Hvis du allerede har fundet ud af at starte med "stable", så
kan du jo prøve at lade være med at forsøge at installere de
pakker der giver konflikter.  Det kunne jo tænkes at de
giver konflikter fordi de ikke kan sameksistere med nogle
andre pakker bland dem du har valgt.

Det kan i øvrigt anbefales at man i første omgang nøjes med
basispakkerne og lader være med at tilvælge ekstra, hvis man
vil undgå overraskelser.

> Er der nogen fornuft i at arbejde videre med det jeg har
> fået installeret ind til nu, eller skal jeg starte forfra,

Hvis du er startet med andet end "stable" vil jeg mene at du
bør starte forfra.

Jacob
-- 
»Det der kendetegner en mørk tidsalder er ikke manglende lys
 men overskud af øjne der ikke ser«



Reply to: