[Date Prev][Date Next] [Thread Prev][Thread Next] [Date Index] [Thread Index]

Mere om præferencer



Hej med jer !

Nu hvor vi snakker om Pin-prioriteter, så kunne jeg godt tænke mig at få
lidt inputs til et lille 'problem' :

Jeg kører stable på alle maskiner, men jeg har en række pakker som jeg
er nødt til at have nyere versioner af ( postfix, f.eks. )

På nogle af maskinerne har jeg installeret en backported version af
2.0.9 ( postfix-2.0.9-3.taa.dk ), andre kører 1.1.11-woody2 fra stable dist. 

Er det egenligt en god ide at lime mit visitkort på versions-nummeret ?
Det gør det i hvert tilfælde lettere at identificere hvilke pakker jeg
selv har kompileret :=)

Jeg har tilføjet mit eget repository i /etc/apt/sources.list - og kan
install med 'apt-get install postfix=2.0.9-3.taa.dk'.

Hvordan sikrer jeg mig, at de maskiner der kører 1.1.11 ikke installerer
2.0.9 når jeg kører 'apt-get upgrade' ?

Jeg har proppet følgende i /etc/apt/preferences :
Package: *
Pin: release o=taa.dk
Pin-priority: 200

.. og lavet en tilsvarende Release fil i mit repository - og det ser ud
til at fungere.

Tallet 200 er trukket fra hoften .. jeg gætter på det skal være et sted
imellem 100 og 500 (default).

Men jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt det er "den rigtige" måde at gøre
det på. Vil det fungere efter hensigten, når jeg kompilerer 
postfix 2.0.9-4.taa.dk ? 
Hensigten er naturligvis, at alle maskiner der kører 2.0.9-3.taa.dk
bliver opdateret, mens version 1.1.11 ikke opdateres :=)

Er der en smartere måde at løse problemet på ?

/Torben



Reply to: