[Date Prev][Date Next] [Thread Prev][Thread Next] [Date Index] [Thread Index]

Danish translation of release notes



Hi,

I have updated the Danish translation of the release notes for Sarge. 

Please validate the SGML (I do not know how to) and use it for the Sarge
release.

Claus Hindsgaul

-- 
Claus Hindsgaul <claus_h@image.dk>
Title: Udgivelsesbemærkninger for &debian; &release; (`&releasename'), &arch-title;
%dynamicdata; %shareddata; ]> Josip Rodin, Bob Hilliard, Adam Di Carlo, Anne Bezemer, Rob Bradford (nuværende) debian-doc@lists.debian.org &docid; Nyheder i udgivelsesbemærkningerne

[Du kan altid finde den nyeste udgave af dette dokument på . Hvis din udgave er mere end en måned gammel, kan det være en god idé at hente den nyeste.]

Bemærk at tidligere udgaver af udgivelsesbemærkningerne indeholdt oplysninger om opgradering fra udgivelser før den forrige udgivelse. Sådanne beskrivelser komplicerede i mange tilfælde dokumentationen, så vi har valgt kun at diskutere opgraderinger fra &debian; 3.0 ('woody'). Hvis du har brug for at opgradere fra tidligere udgivelser, så læs venligst de tidligere udgivelsers udgivelsesnoter.

Nyheder i &debian; &release;

Listen over understøttede arkitekturer er uændret i forhold til den forrige udgivelse, &debian; 3.0 ('woody'). Her er den fulde liste over denne udgivelses arkitekturer.

Intel x86 ('i386')

Motorola 680x0 ('m68k')

Alpha ('alpha')

SPARC ('sparc')

PowerPC ('powerpc')

ARM ('arm')

MIPS ('mips' (Big endian) og 'mipsel' (Little endian))

Intel Itanium ('ia64')

HP PA-RISC ('hppa')

S/390 ('s390')

Du kan læse mere om status og specifikke oplysninger om din arkitektur på .

]]> Dette er kun den anden officielle udgivelse af &debian; på &arch-title;-arkitekturen. Vi mener, at den har vist sit værd tilstrækkeligt til at blive udgivet. Du kan dog støde på enkelte fejl, da den ikke har haft samme eksponering (og dermed afprøvning hos brugerne), som andre udgivelser på andre arkitekturer har haft. Benyt venligst vores til at indrapportere eventuelle problemer på engelsk. Sørg for at nævne, at fejlen optrådte på &architecture;-platformen.

]]>

&debian; &release; for &arch-title;-arkitekturen indeholder også kerneversion &kernelversion;.

På &arch-title;-arkitekturen følger der også en 2.6-kerne med. Den har kerneversion &kernelversion-2.6;. Bemærk at Debians 2.6.8-kernepakker indeholder 2.6.8.1-versionen og andre udvalgte lapper..

]]> Nyheder i installationssystemet

Det gamle &debian;-installationssystem er blevet erstattet af et helt nyt installationsystem, der kaldes debian-installer. Det nye installationssystem er modulopbygget, så det er udviklet med mulighed for senere udvidelser.

Af nye funktioner i installationssystemet kan nævnes understøttelse for opstart fra USB-flashenheder, valget af aptitude til installation af pakkerne ved den første opstart og understøttelse af filsystemet XFS file system samt LVM (et bindhåndteringværktøj, engelsk: "volume management".)

Detaljer om det nye Debian-installationssystem finder du i Debians installationsguide, der ligger på den første CD og på .

Kerneaftrykkene findes i flere 'varianter'. De understøtter hver sin maskintype. Varianterne i &debian; &release; til &arch-title; er:

'vanilla'

Standardkerne-pakken i Debian. Den indeholder næsten alle de drivere som Linux understøtter, bygget som moduler, hvilket indbefatter drivere til netværks-enheder, SCSI-enheder, lydkort, Video4Linux-enheder osv. 'Vanilla'-udgaven indeholder én rednings-, én rod- og to driver-disketter.

speakup

Ligner 'vanilla' meget, men understøtter braille-terminaler. Du finder en komplet liste over de understøttede modeller i br|tty-dokumentationen. Denne variant indeholder én opstarts-, en rod- og én driverdiskette.

Kerneopsætningsfilerne for disse varianter kan du finde i deres respektive mappe i filen 'kernel-config'.

]]> Der findes en installationsudgave, der benytter en 2.6-baseret kerne til &arch-title;. Se installationsguiden for flere detaljer.

]]>
Nyheder i distributionen

Som erstatning for den aldrende, ret skrantende, men stadig populære dselect, er der udviklet adskillige brugerflader til apt under woody-udgivelsen. Interesserede brugere bør se på pakkerne aptitude og synaptic.

Denne &debian;-udgivelse indeholder den meget forbedrede XFree86 4.3-udgivelse, som understøtter mere udstyr, har bedre automatisk detektering en bedre understøttelse af avancerede teknologier såsom Xinerama og 3D-acceleration.

&debian; er i denne udgivelse mere desktop-orienteret end nogensinde. Det indeholder nu både GNOME 2.6 og KDE 3.2 og for første gang en hel kontorpakke i form af OpenOffice.Org 1.1. Af andre produktivitetsværktøjer kan nævnes postprogrammet Evolution og messanger-programmet GAIM.

Den officielle &debian;-distribution består nu af tretten binære cd'er med et tilsvarende antal kildekode-cd'er, og findes nu også i en DVD-udgave.

Nye installationer

Hvis du vil lave en ny Debian-installation, bør du læse installationsmanualen, som findes på den officielle cd under: /dists/&releasename;/main/disks-&architecture;/current/doc/install.txt (or .html)

eller på internettet på:

Det gamle &debian;-installationsystem, kaldet boot-floppies, er nu erstattet af et nyt, modulært og bedre installationsystem: debian-installer.

Opgraderinger fra tidligere udgivelser Detaljerede ændringer i systemet Vigtige ændringer i programmers syntaks

Debian forsøger at undgå at ændre i de oprindlige programmer, så alle ændringer i opstrømspakker vil også optræde i deres &debian;-version. Dette kan medføre at programmernes opførsel ændres i nye &debian;-udgivelser.

Endnu er der ikke rapporteret om sådanne ændringer.

Forberedelse af opgraderingen

Inden du opgraderer dit system, anbefales det kraftigt at du tager en fuld sikkerhedskopi, eller i det mindste sikkerhedskopierer dine data eller opsætningsoplysninger, du ikke kan undvære. Opgraderingsværktøjerne og -processen er ret sikker, men fejl i maskinellet midt under en opgradering kan resultere i et meget beskadiget system.

Vigtigst er det nok at sikkerhedskopiere indholdet af /etc, /var/lib/dpkg og uddata fra dpkg --get-selections \*.

Det er klogest i forvejen at advare alle brugerne om planlagte opgraderinger, selvom brugere, der f.eks. tilgår dit system via ssh ikke burde mærke ret meget til opgraderingen, og kan fortsætte deres arbejde. Hvis du vil tage ekstra forholdsregler, kan du sikkerhedskopiere og afmontere brugernes partitioner (/home) forud for opgraderingen. Normalt er det unødvendigt at genstarte systemet.

Opgradering af distributionen kan enten gøres lokalt eller fra en tekst-konsol (eller direkte forbundet seriel terminal), eller fjernt via en ssh-forbindelse.

ikke kan få kontakt til.

Deaktivering af APT-pinning

Hvis du har sat APT op til at installere bestemte pakker fra en anden distribution end den stabile (f.eks. test-distributionen), er du muligvis nødt til at ændre opsætningen af din APT-pinning (den ligger i /etc/apt/preferences), så den tillader opgradering af pakker til versionerne i den nye stabile udgivelse. Yderligere oplysninger om APT-pinning finder du i .

Tjek pakkestatus

Uanset den metode, du bruger til opgradering, anbefales det at tjekke status for alle pakkerne først, og sikre dig, at alle pakkerne er i et stadie, der kan opgraderes. Følgende kommando viser alle pakker, der har status halvt installeret (Half-Installed), mislykket opsætning (Failed-Config) samt anden fejlstatus. # dpkg --audit

Du kan også tjekke status for alle dit systems pakker med # dpkg -l | pager

eller # dpkg --get-selections > ~/curr-pkgs.txt

Det er bedst at fjerne alle tilbageholdelser af pakker. Hvis nogle af de pakker, der er essentielle for opgraderingen, er tilbageholdte, vil opgraderingen mislykkes. Du kan se, hvilke pakker, der er tilbageholdt med # dpkg --audit

Hvis du har ændret og genoversat en pakke lokalt, og hverken omdøbte den eller sat en epoke (epoch) i versionen, er du nødt til at tilbageholde den, for at den ikke bliver opgraderet. Tilbageholdelses-status for en pakke kan ændres med aptitude hold | unhold <package>

Specielle overvejelser for brugere af SSH

Den kommercielle SSH, der lå i pakken ssh inden version 2.2 eller i pakken ssh-nonfree i version 2.2 er blevet erstattet af den DFSG-frie pakke ssh (OpenSSH) i denne udgave. Den kommercielle SSH-samling eksisterer ikke længere. Pakken ssh stiller et Debconf-spørgsmål, som vil genskabe en OpenSSH-kompatibel opsætning.

Krav til mapper

Det er vigtigt, at mappen /etc/rcS.d eksisterer forud for en opgradering. Ellers vil installationen af

Mappen /usr/share/doc (såfremt det eksisterer) må ikke være en symbolsk lænke (f.eks. til /usr/doc), da det vil ødelægge installationen af visse pakker. Dog er det tilladt at have en symbolsk lænke fra /usr/doc til /usr/share/doc. Bemærk, hvis du bruger sådan en symbolsk lænke, at der vil komme adskillige beskeder om /usr/doc-mapper, der ikke kan fjernes. Det er helt normalt, og du kan roligt ignorere dem.

Forberedelse af kilder til APT

Den anbefalede metode til opgradering er at bruge

Enhver handling, der involverer installation eller afinstallation af pakker skal udføres af superbrugeren, så log enten på som root, eller brug

Før du begynder opgraderingen, skal du sætte /etc/apt/sources.list, op.

deb"-linjerne, og installerer pakken med det højeste versionsnummer, med forret til de først nævnte linjer (derfor vil du, hvis du har flere filspejle, typisk først nævne den lokale harddisk, så cd'er og til sidst HTTP/FTP-filspejle).

Tilføjelse af APT-internetkilder

Standardopsætningen vil installere fra Debians hovedservere på internettet, men du kan rette file /etc/apt/sources.list, så der benyttes andre filspejle — helst det filspejl, der er tættest på dig rent netværksmæssigt.

Adresserne på Debians HTTP- eller FTP-spejle findes på (se afsnittet om den komplette liste over filspejle). HTTP-filspejle er generelt hurtigere end FTP-spejle.

Hvis dit nærmeste Debian-filspejl f.eks. er &url-debian-mirror-eg;/, vil du med en browser eller et FTP-program kunne se, at hovedmapperne er ordnet således: &url-debian-mirror-eg;/dists/stable/main/binary-&architecture;/... &url-debian-mirror-eg;/dists/stable/contrib/binary-&architecture;/...

For at benytte dette filspejl med deb &url-debian-mirror-eg; &releasename; main contrib

Bemærk, at `dists' tilføjes implicit, og at navnene efter versionsnavnet bruges til at udvide stien med flere mapper.

Efter at have tilføjet dine nye kilder, kan du deaktivere de oprindelige "

Enhver pakke, der kræves af installationen og hentes fra netværket gemmes i mappen /var/cache/apt/archives (og undermappen partial/ under hentningen), så du skal sikre dig, at du har nok plads, før du forsøger at starte installationen. For en nogenlunde omfattende Debianinstallation, bør du forvente at, der bliver hentet mindst 300 MB.

Tilføjelse af lokale kilder til APT

I stedet for at bruge filspejle via HTTP eller FTP, kan du bruge et filspejl på en lokal disk (evt. monteret via NFS) ved at rette i filen /etc/apt/sources.list.

Hvis dit pakke-filspejl f.eks. ligger under /var/ftp/debian/, og har hovedmapperne: /var/ftp/debian/dists/stable/main/binary-&architecture;/... /var/ftp/debian/dists/stable/contrib/binary-&architecture;/...

Skal du for at bruge det med deb file:/var/ftp/debian &releasename; main contrib

Bemærk, at `dists' tilføjes implicit, og at navnene efter versionsnavnet bruges til at udvide stien med flere mapper.

Efter at have tilføjet dine nye kilder, kan du deaktivere de oprindelige " Tilføjelse af cd-kilder til APT

Se ovenfor om du først er nødt til installere seneste versioner af pakkerne

Hvis du /etc/apt/sources.list ved at indsætte en havelåge (

Sørg for at /etc/fstab indeholder en linje, der monterer dit cd-rom-drev på /cdrom (/cdrom). Hvis for eksempel /dev/hdc er dit cd-rom-drev, skal /etc/fstab indeholde linjen: /dev/hdc /cdrom auto defaults,noauto,ro 0 0

Bemærk, at der defaults,noauto,ro i det fjerde felt.

For at tjekke, at det virker, kan du indsætte en cd og køre: mount /cdrom (dette vil montere cd'en på monteringspunktet) ls -alF /cdrom (dette skulle vise indeholdet af cd'ens rodmappe) umount /cdrom (dette vil afmontere cd'en)

Kør derefter: apt-cdrom add

for hver af de Debian program-cd'er du har for at indlæse data om dem i APTs database.

Opgradering af pakker

Den anbefalede metode til opgradering til &debian; &release; er at bruge pakkehåndteringsværktøjet aptitude. Det er bedre til at foretage de rigtige valg af pakker end apt-get.

Glem ikke at have alle de nødvendige partitioner (især rod- og /usr-partitionerne) monteret med skriveadgang. Det kan gøres med med kommandoer i retningen af: mount -o remount,rw /mountpoint

Sikr dig derefter at APTs kilder (i /etc/apt/sources.list) henviser til 'stable'-distributionen og ikke til dets kodenavn (f.eks. &oldreleasename;).

Det anbefales kraftigt at du bruge programmet /usr/bin/script til at optage opgraderingskørslen. Hvis der skulle opstå problemer, vil du have en log over, hvad der skete og kan give nøjagtige oplysninger til en evt. fejlraportering. Start optagelsen med: script -a ~/upgrade-to-sarge.typescript

eller lignende. Læg ikke konsollog-filen i en midlertidig mappe som f.eks. /tmp eller /var/tmp (filerne i disse mapper kan blive slettet under opgraderingen eller genstarten).

Derefter skal pakken aptitude installeres. Det gøres med:

apt-get install aptitude

Forudsat at du allerede har en fungerende APT-opsætning som beskrevet ovenfor, vil dette installere &releasename;-versionen af aptitude.

Først skal aptitude hente en liste med nye og opdaterede pakker i den nye udgivelse. Dette gøres ved at køre:

aptitude update

Så snart aptitude har oplysninger om alle de tilgængelige pakker, er systemet næsten klar til at blive opgraderet fuldstændigt.

aptitude -f --with-suggests --with-recommends dist-upgrade

Dette vil udføre en komplet opgradering af systemet, dvs. installere de nyeste tilgængelige versioner af alle pakker og løse alle afhængighedsændringer mellem pakkerne i de forskellige Debianudgaver. Om nødvendigt vil den installere nogle nye pakker (oftest nye udgaver af biblioteker eller omdøbte pakker) samt fjerne forældede pakker, der er i konflikt med de nye (såsom console-tools-libs).

Når du opgraderer fra et cd-sæt, vil du blive bedt om at indsætte bestemte cd'er i løbet af opgraderingen. Du kan komme ud for at skulle indsætte den samme cd flere gange. Det skyldes beslægtede pakker, der er blevet spredt mellem cd'erne.

Nye versioner af installerede pakker, der ikke kan opgraderes uden at ændre installationsstatus for en anden pakke vil forblive i den nuværende version (vist som "tilbageholdt"). Dette kan løses ved enten at benytte aptitude til at udvælge disse pakker til installation eller at prøve med aptitude -f install <package>.

Tilvalget Mulige problemer under og efter opgraderingen

Nogle gange er det nødvendigt at aktivere tilvalget APT::Force-LoopBreak i APT for midlertidigt at fjerne en essentiel pakke p.g.a. en afhængighedsløkke i Conflicts/Pre-Depends. -o APT::Force-LoopBreak=1Systemets afhængighedsstruktur kan være så ødelagt, at det kræver manuel indgriben. Dette kan oftest klares ved brug af dpkg --remove pakkenavn

for at eliminere nogle af de pakker, der skaber problemerne, eller aptitude --fix-broken install dpkg --configure --pending

I ekstreme tilfælde kan du blive nødt til at gennemtvinge en geninstallation med en kommando i retningen af: dpkg --install /sti/til/pakkenavn.deb

Når du har fået styr på disse ting, skulle det være muligt at fortsætte opgraderingen ved at gentage de tidligere beskrevne Under opgraderingen vil du blive stillet spørgmål om opsætningen af flere af pakkerne. Når du bliver spurgt om filer i mapperne /etc/init.d eller /etc/terminfo eller om filen /etc/manpath.config skal erstattes af den pakkeansvarliges udgave, er det normalt nødvendigt at svare 'ja' for at sikre systemts konsistens. Du kan altid gå tilbage til de gamle versioner, da de gemmes med filendelsen

Hvis du er usikker på, hvad du skal gøre, kan du skrive navnet på pakken eller filen ned og tage dig af dem senere. Du kan kigge i konsollog-filen for at gense de oplysninger, der blev vist på skærmen under opgraderingen.

Husk inden næste opstart

Når aptitude dist-upgrade er afsluttet, er den "formelle" opgradering færdig, men du bør sørge for enkelte andre ting

Læs /usr/share/doc/xfree86-common/README.Debian-upgrade for flere oplysninger om opgraderingen af X windowsystemets pakker. Dette er relevant for brugere af samtlige tidligere udgaver af Debian. Kort sagt: du skal læse den.

Opgradering af din kerne

Bemærk at de foregående procedurer Med &debian; følger en &kernelversion;-kerne, som hører til 2.4-familien, den ældre stabile Linuxkerne-familier. Du kan vælge at bruge en kerne fra 2.6-familien for at opnå bedre understøttelse af udstyr og forbedret ydelse.

]]>

For at opgradere din kerne, skal du først vælge den kerne, der passer bedst til din underarkitektur. Du finder en liste over kerner, du kan installere med: apt-cache search ^kernel-image

Du bør derefter bruge

For de mere eventyrlystne er der en let måde at kompilere din egen kerne på &debian;. Installér værktøjet kernel-package og læs dokumentationen i /usr/share/doc/kernel-package.

Flere oplysninger om Debian GNU/Linux Yderligere læsning

Ud over disse udgivelsesbemærkninger og installationsmanualen, har Debians Dokumentationsprojekt (DDP), hvis mål er at opbygge dokumentation af høj kvalitet for Debianbrugere og -udviklere, yderligere information om &debian;. Det meste er skrevet på engelsk, og omfatter blandt meget andet "Debian Guide", "Debian New Maintainers Guide" og "Debian FAQ". Se DDPs hjemmeside på for flere oplysninger.

Further Reading

Beyond these release notes and the installation guide further documentation on &debian; is available from the Debian Documentation Project (DDP), whose goal is to create high quality documentation for Debian users and developers. Documentation including the Debian Guide, Debian New Maintainers Guide, and Debian FAQ are available, and many more. For full details of the resources available see the DDP website at .

Dokumentationen for de individuelle pakker er installeret i mappen /usr/share/doc/pakke. Den indeholder muligvis oplysninger om ophavsrettigheder, Debianspecifikke detaljer og programmets oprindelige dokumentation.

At få hjælp

Der er mange steder for Debianbrugere at hente hjælp, råd og støtte, men de bør kun benyttes, når læsning af dokumentationen ikke har hjulpet. Dette afsnit giver en kort introduktion til steder, der kan være nyttige for nye Debianbrugere.

Postlister

The mailing lists of most interest to Debian users are the debian-user list (English) and other debian-user-. Please check the archives for answers to your question prior to posting and also adhere to standard list etiquette.

Hjælp på dansk

er en dansksproget, generel guide til Debian GNU/Linux for begyndere. Afsnittet om installation forudsætter, at du benytter i386-arkitekturen, men ellers er det en god dansk introduktion til Debian.

er det forum med diskussionslister specielt for danske Debianbrugere. Her finder du f.eks. specifikke lister om "Installationsproblemer", "Softwareproblemer" og "Hardware og Debian".

Den danske linuxbrugergruppe, , har skrevet en omfattende samling generelle bøger om GNU/Linux på dansk. Du kan hente dem fra i et utal af formater — eller bestille en trykt udgave.

Internetsludren (IRC)

Debian har en (engelsksproget IRC-kanal dedikeret til brugere, der er på "Open Project"'s IRC-netværk, som tilbyder Open Source-miljøet ressurcer til fælles informationsdeling. For at tilgå kanalen, skal du med din foretrukne IRC-klient gå ind på &opn-irc-server; og tilmelde dig kanalen #debian.

Følg venligst kanalens retningslinjer og respektér andre brugere. Du finde flere oplysninger om Open Project på .

Rapportering af fejl

Vi stræber efter at gøre &debian; til et styresystem af høj kvalitet. Det betyder dog ikke at de pakker, vi laver, er helt fejlfrie. Som en service for vore brugere har vi alle oplysninger om indraporterede fejl på vores eget fejlsporingssystem, der kan ses på som en del af Debians åbne udviklingsmetode.

Hvis du finder en fejl i distributionen eller de programmer, den indeholder, vil vi opfordre dig til at indrapportere den, så den kan blive rettet i de næste udgaver. Indrapportering af fejl kræver en gyldig e-postadresse, så vi kan følge fejlen og udviklerne kan kontakte afsenderen, hvis de skulle få brug for flere oplysninger for at finde fejlen. Fejlrapporter skal skrives på engelsk, da Debians udviklere kommer fra hele verden.

Du kan enten indsende en fejlrapport ved at bruge programmerne reportbug eller bug (der findes i pakkerne af samme navne), eller manuelt via e-post. Du kan læse mere om fejlsporingssystemet og hvordan man bruger det ved at læse referencekortene (ligger under /usr/share/doc/debian på alle Debiansystemer) eller via nettet på .

At bidrage til Debian

Du behøver ikke at være ekspert for at bidrage til Debian. Det kan gøres blot ved hjælpe brugere med deres problemer på de forskellige support-. Det er også utrolig nyttigt at identificere (og evt. rette) problemer med distributionen ved at deltage i udviklings-. Hjælp os med at bevare Debians høje kvalitet ved at og hjælpe udviklerne med at spore og rette fejlene. Hvis du har gode formuleringsevner kan du hjælpe med at udarbejde eller den eksisterende dokumentation til dit eget sprog.

Hvis du kan afse mere tid, kan du også bestyre et bid af Debians samling af frit programmel. Det vil især være givtigt hvis der er nogen, der indlemmer og vedligeholder programmer, som folk har efterlyst i Debian. Siden beskriver detaljerne. Hvis du interesserer dig for bestemte dele, kan du have glæde af at bidrage til nogle af Debians underprojekter, som omfatter tilpasning til forskellige maskinarkitekturer, og .

I alle tilfælde hjælper du os alle, hvadenten du bidrager som bruger, programmør, forfatter eller oversætter. Det er meget givende og sjovt at bidrage, og giver dig mulighed for at møde nye mennesker.


Reply to: